Tusmørkestemninger.

"Hvis man vil vælge ét beskrivende ord om Ingeborg Rørbyes malerier, må det være at de er ”stemningsfulde”. De emmer af atmosfære og liv – ikke på en højtråbende måde, men afdæmpet og poetisk. Meget af stemningen kommer af den kendsgerning, at Ingeborg Rørbye er en tusmørketimens maler. På en baggrund af fløjlsbløde mørke farver i mange nuancer virker de lyse, turkise, røde og orange toner så meget desto stærkere. Som fluorescerende fisk i havets sorte dyb. Den atmosfærefyldte stemning kommer også af motivet. Ingeborg Rørbye har en forkærlighed for godt design, og det kan ses i hendes malerier. Design, der vel at mærke har en personlighed. Det er derfor de smukt kurvede automobiler fra 1930’erne og 40’erne har hendes interesse frem for nutidens biler, som alle mere eller mindre ligner hinanden. Det er også derfor, hun kan falde for et gammelt fotografi af Københavns havn med stolt knejsende sejlskibe. Poesi kan være svær at finde i nutidens havne, det kan de fleste af os vist hurtigt blive enige om. Dette betyder ikke, at hendes motiver er udtryk for nostalgi – snarere, at gode produkter og veldesignede objekter er tidløse. Et par moderne herresko eller en nutidig parisisk café i regnvejr finder derfor også vej til Ingeborg Rørbyes lærreder. En anden vigtig ting omkring denne billedverden er den filmiske stemning. Det føles, som om man bliver zoomet ind i en noir-film fra 40’erne med barske, men hjerteknuste mænd i støvfrakker og forførende kvinder med Lauren Bacall-hår og rappe replikker. Dette skyldes ikke mindst, at Ingeborg Rørbye benytter sig af de samme utraditionelle synsvinkler og bratte beskæringer som en af filmhistoriens mestre, Alfred Hitchcock. Alt sammen noget, der er med til at give malerierne karakter af noget på én gang velkendt og overraskende. Antydede fortællinger, vi selv kan digte videre på. Stemning, atmosfære, mystik, overraskelse og sanselighed. Det er kernen i Ingeborg Rørbyes fascinerende billedverden. "

"Skal man finde et stilprædikat at sætte på Ingeborg Rørbye som maler, kunne det være ”passionisme” – et begreb som kom frem i forbindelse med en udstilling på Ordrupgaard i 2007, kurateret af Merete Sanderhoff. Under titlen ”Nuancer af sort” var der her samlet malerier af bl.a. Peter Martensen, Preben Fjederholt og Ulrik Møller – malere som ikke udgør nogen bevægelse, men som har en vis outsiderposition på kunstscenen i dag. Til nutidens dekret om at kunst skal forholde sig til nutiden og være provokerende, eksperimen- terende eller surreel, siger disse ’passionister’ nemlig simpelthen: Hvorfor skal den det? De ønsker at male figurative, forståelige, fortællende billeder, ofte mørke; helt klart i den ubrudte kunsthistoriske tradition af godt håndværk. Disse karakteristika gælder også Ingeborg Rørbyes malerier. Den monokrome, let dystre farveholdning vækker nysgerrighed og skaber drama og intensitet, og hendes motiver har en sanselig anonymitet, der ved hjælp af en velafbalanceret brug af farver giver billederne liv; der er mennesker og der er byliv, der taler til én, hvis man ser og lytter."